Lund genopstiller ikke

Socialdemokraten Jens Chr. Lund fra Viborg genopstiller ikke til folketinget.

Jens-Christian-Lund.jpg

Det er alderen, der får den tidligere oberst på Skive Kaserne, Jens Chr. Lund til at sige stop. I dag er han 66 år og næste valgperiode vil formentlig fortsætte til han er over 70. Til Skive Folkeblad siger Lund, at han allerede nu kan mærke, at han er blevet ældre, når der skal rejses meget.

Nu skal Viborg Vest-kredsen ud og finde en efterfølger til Lund, der høstede mange stemmer også uden for kredsen.

Jens Chr. Lund har siddet i Folketinget for socialdemokraterne siden februar 2005.