Luffe er blevet danekræ

Et velbevaret fossil af en babyskildpadde fra Mors er blevet erklæret danekræ.

Luffe er 54 millioner år gammel babyskildpadde på 11 centimeter, der levede i Limfjorden. I sommers blev han fundet på Mors af Henrik Madsen, der er leder af Molermuseet. Henrik Madsen har også fundet en voksen havskildpadde, men den er ikke nær så velbevaret som Luffe.

Nu er Luffe kommet under statens beskyttelse, for han er blevet erklæret danekræ, og derfor må han ikke sælges til private samlinger eller museer i udlandet.

Begge skildpadder er lige nu udstillet på Geologisk Museum i København, men de vender hjem til Molermuseet på Mors.

Se tv-indslaget Sensationelt fossilfund på Mors.