Lucas Jensen skifter til OB

Kantspilleren Lucas Jensen spiller foråret færdig i Viborg og skifter derefter til OB på en fireårig aftale.

Lucas_jensen.jpg

Den unge kantspiller i Viborg, Lucas Jensen, har valgt at søge nye udfordringer, når hans kontrakt med Viborg FF udløber efter juni måned. Det skriver klubben i en pressemeddelelse i dag.

-Vi har igennem en længere periode haft en dialog med Lucas Jensen om en ny aftale, men det er ikke lykkedes os at nå til enighed. Derfor stopper samarbejdet med Lucas, når hans kontrakt udløber til sommer, udtaler direktør for viborg FF, Morten Jensen i meddelelsen.

Lucas Jensen har scoret et enkelt mål i 16 optrædener for VFF hidtil i denne sæson. Han skifter fra Viborg til OB på en fireårig aftale.