Den store, sorte plade hitter igen

På bare fire år er salget af LP'en steget markant. Samtidig er salget af CD'er faldet.

Hos Phono.dk i Herning mærker man den store interesse for vinylplader. Foto: Kristian Mørk Andersen, TV MIDTVEST

De første LP-plader så dagens lys for mere end 100 år siden. I 1980’erne fik LP’en en hård konkurrent, da CD’en dukkede op. Nu har stemningen dog vendt og vinylpladen er endnu engang blevet populær. 

Når en kunstner udgiver et album, er det jo også et fysisk kunstværk. Der er jo tænkt meget over numrenes rækkefølge og pladecoveret, hvor du får hele pakken og historien

Anja Holme 

- Der er ingen tvivl om, at vinylen er kommet tilbage for at blive. Det kan godt være, at den ikke bliver ved med at stige lige så meget, men jeg er 99 procent sikker på, at det bliver stabilt, siger Anja Holme, der er medejer af Phono.dk i Herning.

I 2013 udgjorde LP'en 1,4 procent af pladebranchens omsætning. Sidste år var det tal vokset til 3,9. Stigningen i salget af vinylplader er altså steget med 179 procent på bare fire år. I samme periode er CD'en faldet fra 33 procent til 6,5 procent. 

Udvikling i salget af plader   

Alle tal er opgjort i andel af omsætningen

  • Hele 82 procent af det danske musikmarked er i dag digitalt. I 2013 lå det tal på 64,7 procent.
  • LP’er stod for 3,9 procent af salget i 2017. I 2013 var det tal 1,4 procent.
  • CD’er står for 6,5 procent i 2017. Tallet lå på 33 procent i 2013.
  • I 2017 indbragte salget af LP’er 21,5 millioner kroner.
  • Den mest solgte vinyl i 2017 var Dizzy Mizz Lizzys plade Livegasm

Kilde: Pladebrancheorganisationen IFPI

Se mere

LP’en har hele pakken

Hos Phono.dk har man også mærket den stigende interesse for LP’en. I oktober sidste år åbnede der en fysisk butik i Herning, og det er folk i alle aldre, der lægger vejen forbi butikken.

- I dag er der heldigvis mange unge mennesker, der kommer efter skole med skoletasken. Nogen af dem er opdraget til at høre vinyl hjemmefra, og så har der også været en modedille i det, siger hun.

Ifølge medejeren er de, der nu køber LP’er, folk, der ønsker den samlede pakke. En pakke man ikke får, når man streamer sin musik. 

- Når en kunstner udgiver et album, er det jo også et fysisk kunstværk. Der er jo tænkt meget over numrenes rækkefølge og pladecoveret, hvor du får hele pakken og historien, siger Anja Holme.  

01:51

I 2015 åbnede Vinyl Peders Musikhule i Hurup. Det kan du se her. 

Luk video

Intim koncert i pladeforretningen

Inden året er omme har butikken i Herning haft 17 Instore-arrangementer, hvor man har kunnet møde kunstnere, som har givet et par akustiske numre.

- Når man går til koncert i dag, så er der jo lidt en afstand, hvor vi her er i øjenhøjde. Nå det er så intimt, så kan der godt opstå magi, fortæller Anja Holme.

Onsdag aften er der intimkoncert med Jacob Dinesen for 25 personer. Han er aktuel med et nyt album, der også bliver udgivet på vinyl.  

02:20

Aftenens indslag om vinylpladen kan ses lige her.  

Luk video