Lottomillioner uden ejermand

Købmand i Skals solgte lottokupon med en gevinst på 5,6 millioner.

Lotto
Foto: Arkiv

Hvis man har købt en lottokupon hos Spar-købmanden på Hovedgaden i Skals og stadig ikke har fået den tjekket, er det nok en god ide at få det gjort.

Lørdag blev der nemlig vundet over fem millioner kroner - helt præcist 5.660.043 kroner - på en lottokupon solgt i butikken. Og den heldige vinder har stadig ikke henvendt sig.

Millionerne blev vundet på en kupon med 10 tilvalgte rækker - altså en kupon, hvor spilleren selv har valgt tallene, modsat lynlotto.

Ifølge Danske Spil er det ikke unormalt, at vinderen stadig ikke har henvendt sig. Mange opdager først, at de har vundet, når de går ned i butikken for at købe en ny kupon. Og der er god tid endnu - man skal hente gevinsten, inden der er gået et år.