To lottomillionærer på én dag i vores landsdel

Hele to heldige vindere har hver vundet 15 millioner kroner i Lotto denne weekend.

15 millioner kroner. Så meget har to heldige vindere hver vundet i lørdags-Lotto.
15 millioner kroner. Så meget har to heldige vindere hver vundet i lørdags-Lotto.
Foto: Kristian Brasen / Ritzau Scanpix

Weekendens helt store Lottegevinst på 30 millioner kroner er blevet vundet af to heldige vindere, som skal dele præmien. Og begge vindere kommer her fra området - nemlig Ringkøbing-Skjern Kommune og Holstebro Kommune. Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

De to heldige millionærer havde alle syv rigtige vindertal, som var 3, 4, 6, 7, 8, 9, 23. De er nu henholdsvis nummer 3.389 og 3.390 i Lottos millionærklub.

Danske Spil tager altid selv kontakt til vindere, som vinder over 1.5 millioner kroner, og i den forbindelse bliver de også tilbudt millionærrådgivning. Det skriver Danske Spil i pressemeddelelsen.