Lortemaskine tiltrækker opmærksomhed - Er det kunst?

På kunstmuseet HEART i Herning er der udstillet en maskine, der producerer lort på samlebånd

Fredag var der fernisering på kunstmuseet HEART i Herning. Den store kunstfestival Socle du Monde Biennale 2017 slog dørene op, og et af kunstværkerne lavede i bogstaveligste forstand lort i den. 

Kunstværket er en maskine, hvor folk der besøger udstillingen kan smide mad ind i den ene side, og så kommer der lort ud på den anden side.

Maskinen er nemlig fyldt af de samme enzymer, syrer og bakterier, som der er i mennesket, og maden bliver så nedbrudt i maskinen og kommer ud som, ja - lort.

Er det kunst?

Hvis man spørger direktøren for museet HEART, Holger Reenberg, så er maskinen kunst. 

- Det kan jeg love dig for, at det er. Det er kunst, fordi du har svært ved at kategorisere det, og når du har svært ved det, så er du nok i nærheden af noget kunst, siger han. 

Kunstværket er lavet som en hyldest til Piero Manzoni. Han blev blandt andet kendt for at konserverede sin lort i dåser, og kalde det kunst. Piero Manzoni skabte flere kunstværker i Herning i begyndelsen af 60'erne.

På væggene i HEART er der vakuumpakket lort fra andre udstillinger, som maskinen tidligere har været på.

Frisk Fredag sendte direkte fra åbningen af udstillingen fredag aften, hvor lortemaskinen blandt andet blev demostreret. Se udsendelsen her: