Lokomotivførere hos DSB får bøde for arbejdsnedlæggelser

Arbedsretten har afgjort, at det får konsekvenser for lokomotiv- og togførerne hos DSB, efter de flere gange har nedlagt arbejdet.

DSB-medarbejderne nedlagde senest arbejdet i går, hvor det blandt andet gik ud over hele Jylland. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Det kommer til at koste lokomotiv- og togførere hos DSB en bod, at de nedlagde arbejdet tre gange i november.

Læs også Strid vokser: DSB-ansatte får inddraget adgangskort

Det har Arbejdsretten afgjort torsdag. De tre arbejdsnedlæggelser, der fandt sted 5., 21. og 28., november, var overenskomststridige og systematiske. Sidstnævnte lammede i går eftermiddag togtrafikken i hele Jylland.

Det bekræfter både DSB og Dansk Jernbaneforbund, der repræsenterer lokomotiv- og togførerne.

De lokomotiv- og togførere, der nedlagde arbejdet, bliver derfor trukket i løn for de timer, de ikke har været på arbejde.

Derudover skal de betale en bøde, der lyder på 35 kroner for ufaglærte og 40 kroner for faglærte for de første to arbejdsnedlæggelser.

For den tredje er den økonomiske straf på henholdsvis 65 kroner og 70 kroner i timen.

- Jeg er tilfreds med, at Arbejdsretten med afgørelsen har sendt et klart signal, siger Flemming Jensen, administrerende direktør i DSB, i en pressemeddelelse.

- Jeg håber, at der nu bliver skabt ro, så vi kan komme videre i forhandlingerne om nye lokalaftaler med Dansk Jernbaneforbund, siger han.

Læs også Opdateret: Arbejdsnedlæggelse stoppede alle DSBs tog i Jylland

Dansk Jernbaneforbund har gennem forløbet erkendt, at det var i strid med overenskomsten at nedlægge arbejdet.

Men fagforeningen har afvist, at de skulle være koordineret, og at der dermed var tale om systematik.

Dansk Jernbaneforbund oplyser, at det tager Arbejdsrettens afgørelse til efterretning.

De tre arbejdsnedlæggelser skyldes, at DSB og lokomotiv- og togførerne i øjeblikket forhandler en ny arbejdstidsaftale, hvor de ikke kan få enderne til at mødes.

Uenigheden går især på, hvor stor indflydelse de ansatte fremover skal have på planlægningen af arbejdstiden.

Derudover er en del af DSB's udspil, at en håndfuld af lokomotivførernes 26 årlige friweekender fremover kan ligge fredag-lørdag eller søndag-mandag.

Læs også Jyske og fynske kunder flygter fra toget

DSB foreslår desuden, at lokomotivførerne på en del af deres arbejdsdage bliver vagtsat i tidsintervaller og senest fem dage før får deres helt præcise arbejdstid at vide.

Baggrunden for konflikten er, at DSB har meldt sig ind i den private arbejdsgiverorganisation Dansk Industri.

Derfor er de ansatte kommet over på en privat overenskomst, og der skal i forbindelse forhandles en række lokalaftaler på plads - herunder om arbejdstid.

Dansk Jernbaneforbund har i en anden sag anklaget DSB for at bryde reglerne i overenskomsten, da selskabet onsdag fratog lokomotivførere deres adgangskort og bad dem forlade arbejdspladsen.

I den sag er der endnu ikke faldet en afgørelse.