Lokomotiv-førere: - Et dagligt problem

Personalet på Lemvig-banen oplever næsten dagligt episoder, der er tæt på at ende i ulykker

Lokomotiv-førerne på Lemvig-banen er frustrerede over, at der stadig er mange ubevogtede jernbane-overskæringer på banen.

Tillidsmand Michael Clemmensen, Midtjyske Jernbaner, fortæller, at der næsten dagligt er "lige-ved-og-næsten-påkørsler" - altså episoder hvor det er tæt på at gå galt.

- Der er nogle overskæringer, der er mere farlige end andre. Og der sidder vi klar med fløjte og bremsen, siger Michael Clemmensen.

Efter mandagens ulykke, hvor to personer i en påkørt bil blev dræbt, kræver lokomotivførerne nu handling. De vil have de ubevogtede overskæringer nedlagt - eller sikret med bomme.

Interview med tillidsmand Michael Clemmensen:

 

Læs også: To dræbt i togulykke