Lokale socialdemokrater: Kedelig sag

Socialdemokraternes kredsformænd Ernst Greve fra Viborg og Jan Therkelsen fra Holstebro er ærgerlige over Helle Thorning-Schmidts skatte-fadæse.

19BoernePsykiatri.Consoli001.jpg

I to tilfælde har hun angiveligt givet Justitsministeriet forkerte oplysninger om, hvor mange weekender hendes mand tilbringer i Danmark.

Det får i dag kritikken til at hagle ned over Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt.

- Hvis der er hold i påstandene, så vil det helt klart skade vores parti, siger Viborg-kredsens formand, Ernst Greve til P4 Midt & Vest.

Også formanden i Holstebro, Jan Therkelsen, ærger sig over formandens fadæse.

- Nu gik det lige så godt for os. Alle kan lave fejl - men det er ikke noget, der skal ske igen, siger han til radioen.