Lokal opfinder giver op

En opfinder fra Thisted har i tre år kæmpet med det danske bureaukrati. Nu giver han op.

100315_saede001.jpg

Afgifter til Skat gør prisbelønnet bilsæde usælgeligt. Det mener Thisted-opfinderen Claus Dahl fra Dahl Engineering. Han har i tre år kæmpet med de danske myndigheder, for at få afgiften på sædet fjernet.

Claus dahl har opfundet et sikkerhedssæde, som kan installeres i både busser og biler, og som passer til både børn og voksne. Tilbage i 2007 fik sædet en opfinderpris af Videnskabsministeriet, og det tegnede derfor til at blive et opfindereventyr i udkantsdanmark. Men i tre år har Claus Dahl nu kæmpet med det danske bureaukrati.

Nu er der så endelig sket noget. Et nyt lovforslag skal nu til afstemning i Folketinget, men det hjælper ikke på Claus Dahls problem.

- Det fjerner ikke afgiften, hvis sædet skal installeres i busser. Derfor er markedet stadig for lille til, at jeg tør udvide produktionen, siger Claus Dahl.

Den lokale opfinder vil nu forsøge at sælge sit patent til en europæisk bilproducent.

 

Se indslag fra da Claus Dahl havde opfundet sædet.