Lokal opbakning til LA-formand efter profils afgang: - Mere liberalt end nogensinde

Simon Emil Ammitzbøll-Bille er den seneste profil fra Liberal Alliance, der har forladt partiet. Alligevel er opbakningen stor.

Alex Vanopslagh blev valgt som formand i Liberal Alliance, efter Anders Samuelsen stoppede (arkivbillede). Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Liberal Alliance har mistet to af partiets største profiler, siden det ved seneste folketingsvalg blev til nedgang i mandater.

Først gik formand Anders Samuelsen, og nu er Simon Emil Ammitzbøll-Bille også fortid, efter han tirsdag valgte at træde ud af partiet grundet uenigheder om, hvordan partiet i fremtiden skal være.

Læs også LA-leder om udmeldt medlems kritik: Vi er et liberalt parti

Afgangen af de to profiler får dog ikke Claus Toksvig, der er storkredsformand for Liberal Alliance i Vestjyllands Storkreds, til at tvivle på den nye formand – Alex Vanopslagh fra Struer.

- Alle lokalformænd og storkredsbestyrelsen er orienteret omkring tingene. Og jeg har ikke hørt nogen som helst svinger i valsen omkring det, siger han.

Forståelse for situationen

Heller ikke i Viborg hos næstformanden for partiets lokalforening, Bo Wieck-Hansen, er der nogen vaklen i troen på formanden Alex Vanopslagh.

Men hvis man udefra synes, at det for tiden ser lidt kaotisk i partiet, så forstår han det godt.

- Vi er stadig et ungt parti, der lige har haft 10 års jubilæum. Så der kommer folk, og der går folk. Og det kan give lidt uro. Det ser vi også i andre partier, så det må vi bare tage til os. Det skal vi også igennem, siger han.

Samme opfattelse har formanden for Liberal Alliance da også selv.

Læs også Vanopslagh: - Væggene i Finansministeriet er tapetseret med penge

- Det ville fjollet at stå og påstå, at det hele kører på skinner, siger han.

Påstået nationalkonservativ retning

Christina Egelund er en anden, der har meldt sig ud af Liberal Alliance.

Hun gjorde det, fordi partiet med Alex Vanopslagh i spidsen var på vej i en nationalkonservativ retning.

Men det kan Bo Wieck-Hansen slet ikke nikke genkendende til.

- Nej. Det er mere liberalt end nogensinde, siger han som modsvar til kritikken.

02:08

Imens de tdiligere profiler forlader partiet, er der fuld opbakning til Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh

Luk video