Lokal atlet til stævne med Usain Bolt

Den enarmede sprinter Kasper Filsø løb søndag eftermiddag til samme stævne som Usain Bolt.

Kasper-Fils.jpg

Den 25-årige sprinter Kasper Filsø løb søndag ved et stort opvisningsstævne på det olympiske stævne i London. Han stammer fra Lemvig og stiller op for Skive, hvor han også bor nu.

- Det var helt vildt. Det her stævne er virkelig stort. Det er et helt fyldt stadion, og folk råber og hepper helt vildt, siger Kasper Filsø.

Kasper Filsø løb en 100 meter finale ved det årlige Sainsbury Anniversary Games. Til samme stævne løb også verdensstjernen Usain Bolt.

- Det var virkelig en oplevelse, og det er ikke noget, man får lov til hver dag, siger Kasper Filsø.

Kasper Filsø fik en femteplads i finalen.

- Jeg fik en dårlig start, så jeg er ikke tilfreds. Jeg føler, benene er hurtigere end det, men det er sådan noget her, jeg bliver bedre af, siger Kasper Filsø.

TV MIDTVEST besøgte Kasper Filsø, inden han tog til London.

1:46
Løberen Kasper Filsø skal til et stævne i London sammen med verdens bedste atleter