Løkke: Slut med benzin og diesel-biler i 2030

I 2030 skal det være slut med at købe nye benzin- og dieselbiler i Danmark. Det er del af VLAK's klimaudspil.    

Transportsektoren står i dag for en fjerdedel af Danmarks CO2-udledning. Det vil regeringen nu gøre op med. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

I år 2030 skal der ikke længere sælges benzin eller dieselbiler i Danmark. Sådan lyder visionen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen, der satte målet for regeringen i sin tale ved Folketingets åbning.  

 Diesel- og benzinbiler i Danmark skal være fortid. Fremtiden er grøn, og den er meget tæt på

Lars Løkke Rasmussen, statsminister, Venstre

- Transportsektoren står i dag for en fjerdedel af Danmarks CO2-udledning. Og luften i de største byer er for forurenet. Derfor sætter regeringen nu et klart mål: Om 12 år. Kun 12 år - vil vi lukke for salget af nye diesel- og benzinbiler, sagde Lars Løkke Rasmussen i sin åbningstale.

Målsætningen er en del af den det klimaudspil, som regeringen vil præsentere i næste uge.
    
- Om 17 år skal hver eneste nye bil i Danmark være en el-bil eller anden form for nul-udledningsbil, siger Lars Løkke Rasmussen.
    
Ifølge Løkke kan Danmark være sin indsats bekendt, når det gælder klimaet. Forslaget om at udfase benzin- og dieselbilerne skal være med til at fastholde Danmark som et land, der "ikke mister modet", men går foran, mener statsministeren. 
    
- Nu sætter vi kursen. Og sender et klart signal til EU, bilindustrien og resten af verden. Diesel- og benzinbiler i Danmark skal være fortid. Fremtiden er grøn, og den er meget tæt på, siger Lars Løkke Rasmussen.

Læs også Hybridbiler i højt gear: - Vi vil køre miljørigtigt

El-bil branchen: Problemer med el-nettet skal løses 

Lærke Flader er branchechef i Dansk El-bil Alliance. Hun er godt tilfreds med regeringens mål om ikke at sælge benzin- og dieselbiler i 2030. 

- Det er positivt. jeg synes, det er en god melding fra regeringen. Det er vigtig i forhold til, at vi får sat en retning om, hvor er det, vi gerne vil hen, siger hun. 

El-bil branchen ser det grundlæggende som en forudsætning for at målet kan nås, at der er den politisk kontrollerede ramme for branchen bliver stabil. 

- Det er et spørgsmål om, at vi skal skifte fra benzin og diesel til at køre på strøm. Det kræver infrastruktur og det kræver at man vender sig til at lade sin bil fra sin ladeboks derhjemme i stedet for at køre på en benzintank. Det kræver, at man er fortrolig med den her nye teknologi, siger Lærke Flader 

Læs også Salg af Hybridbiler stiger markant

- På nuværende tidspunkt er en nye teknologi - som det oftest er med ny teknologi - så er den dyrere end benzin og dieselbiler, som har været på markedet i 100 år. Derfor kræver det altså, et politisk skub, så elbiler og opladnings-hybrider bliver prismæssigt attraktive for borgerne, siger Lærke Flader. 

- Der er masser af udfordringer i forhold til opladninger, der skal løses. Vi har brug for at komme i gang nu, hvis vi skal nå det i 2030.  

For eksempel skal der ifølge Lærke Flader løses udfordringer så el-nettet kan følge med. 

- Som det ser ud lige nu, så handler det jo om, at der er en vis kapacitet i nettet. Og hvis alle lader på engang, når de kommer hjem fra arbejdet og samtidigt også går ind og tænder for komfuret og sætter en vask over, så vil der være udfordringer. Det er derfor, der arbejdes så meget på at skabe løsninger, så vi kan rykke det forbud, som kan rykkes. Det er blandt andet opladninger af biler, der skal kunne klares om natten, siger Lærke Flader. 

Stabilitet og tryghed

Konkret efterspørger El-bil Alliancen langsigtede rammevilkår. For branchen er det vigtigt, at der bliver skabt fuldstændig stabilitet om for eksempel registreringsafgiften. 

-  Den har varieret meget det seneste år. Det har skabt enorm usikkerhed. Det vi foreslår, det er, ro og stabilitet - altså fastfrysning af den nuværende registreringsafgift på el-biler og opladningshybrider. Fastfrysning af den ordning, der er for afgifter på opladning til el-biler - altså at man er afgiftsfritaget. Og en grøn firmabils beskatning, siger Lærke Flader.