Løhde: Forhandlinger ser svære ud og kan ende med konflikt

Lørdag er der igen gang i forhandlingerne om en ny overeneskomst mellem staten og de ansatte. Konflikt er bestemt en mulghed, siger innovationsministeren.

- Jeg vil ikke afvise, at det her kan ende med en konflikt, siger innovationsminister om svære forhandlinger, siger innovationsminister Sophie Løhde forud for lørdagens overenskomstforhandlinger. Foto: Mads Claus Rasmussen/ Ritzau Scanpix

 

 Jeg vil ikke afvise, at det her kan ende med en konflikt, siger innovationsminister om svære forhandlinger.

Sophie Løhde, Venstre, innovationsminister

Statens topforhandler ved overenskomstforhandlingerne for de offentligt ansatte, innovationsminister Sophie Løhde (V), forbereder sig på, at svære forhandlinger kan ende med en storkonflikt.
    
Det siger Sophie Løhde til TV2 News på vej ind i Forligsinstitutionen til et afgørende møde med lønmodtagernes repræsentanter lørdag.
 

Læs også Hospitalsafdelinger har ikke hænder nok: Slipper for lockout

  
- Jeg går ind i dag med henblik på at forhandle en aftale. Vi ønsker ikke en konflikt, men jeg skal ikke lægge skjul på, at det ser svært ud.
    
- Jeg vil ikke afvise, at det her kan ende med en konflikt, siger innovationsminister Sophie Løhde (V) til TV2 News.
 

Læs også Menighedsråd frygter lockout: Ingen begravelser og bisættelser

Det vil kræve "bevægelse på begge sider af bordet", hvis en konflikt skal undgås, lyder det fra topforhandleren. Og der er ikke meget tid at løbe på.
    
- Det ser svært ud. Enhver kan se på uret, at vi nærmer os tirsdag, siger Sophie Løhde.
    
Tirsdag er udråbt til en form for deadline i forhandlingerne. Begge parter har varslet konflikt, som forligsmanden har udskudt i to uger.
    
Dermed er en strejke udskudt til på tirsdag, hvorefter den kan bryde ud på femtedagen efter, altså den 22. april. Arbejdsgivernes lockout træder i kraft 28. april.

Chefforhandler: Vi skal jo tro på det 
  

På den anden side af bordet sidder lønmodtagerne i statens topforhandler, Flemming Vinther.

- Jeg går herned hver gang med en forhåbning om, at vi kan lande en aftale, siger Flemming Vinther før forhandlingerne.
    
- Jeg bliver også skuffet tit, men jeg tror på det hver gang. Vi skal jo tro på det, når vi går ind, ellers kommer det i hvert fald ikke til at ske, siger han.

De to parter mødes, efter forhandlinger mellem parterne på det regionale og kommunale område i ugens løb endte uden resultat. 

 

01:58

Begravelser, bisættelser og gudstjenester kan ikke gennemføres hvis kirkeligt ansatte bliver lockoutet

Luk video

Fra både arbejdsgivere og lønmodtagere i regionerne lød det dog tidligt fredag morgen, at drøftelserne havde været positive, og der var bevægelse i forhandlingerne.
    
På det kommunale område var der noget mere negative udmeldinger. Ingen af parterne oplevede, at en aftale er rykket nærmere efter 14 timers forhandlinger onsdag.
    
Topforhandler for de ansatte i kommunerne, lærerformand Anders Bondo Christensen, sagde efterfølgende til fagbladet Folkeskolen, at der var brug for et gennembrud i forhandlingerne på statens område, før det ville give mening at fortsætte.
    
Både arbejdsgivere og lønmodtagere på tværs af sektorer har udråbt lønstigninger, lærernes arbejdstid og sikring af den betalte spisepause som de største knaster i forhandlingerne.

FAKTA: Her er tre scenarier for Forligsinstitutionen

Se tre mulige scenarier for det kommende forløb her:
    
* Hvis forhandlingerne står helt i stampe, kan forligsmand Mette Christensen når som helst vælge at give op. Herefter kan de varslede konflikter bryde ud på femtedagen efter.
    
* Hvis der fortsat er gang i forhandlingerne, men brug for mere tid, kan forligsmanden vælge at udskyde de varslede konflikter i to uger, hvorefter de kan bryde ud på femtedagen.
    
Det har forligsmanden allerede gjort en gang, men hun kan vælge at gøre det i alt to gange.
    
* Der kan også komme så meget skred i forhandlingerne, at arbejdsgivere og lønmodtagere i stat, regioner og regioner enten selv bliver enige eller nikker ja til et mæglingsforslag.
    
Det skal herefter sendes til afstemning hos arbejdsgivere og lønmodtagere.
    
Kilder: Forligsinstitutionen.
    
/ritzau/
   

    
/ritzau/