Løb med cigaretter for 50.000

Shell i Stoholm mistede 150 kartoner cigaretter natten til torsdag. Politiet mistænker tyve for at have overvåget benzintanken.

Foto: Arkiv

Klokken 05:10 natten til torsdag, måtte Midt- og Vestjyllands Politi rykke mod Shell i Stoholm. Her er tyve sluppet væk med 150 kartoner cigaretter til en værdi af 50.000 kroner.

Opbevaret i kontor

Shell havde netop fået cigaretterne leveret, og de stod derfor på benzintankens kontor, inden de skulle på hylderne. Derfor mistænker politiet tyvene for, at have holdt benzintanken under overvågning.

Politiet skal nu studere overvågningsbilleder fra benzintanken, inden de kan offentliggøre et signalement.