Litauiske tyve dømt til fængsel og udvisning

To 22-årige mænd fra Litauen blev fredag aften anholdt for tyveri i Viborg. I dag blev de begge idømt straksdomme og udvisning af Danmark.

Faengselscelle_0.jpg

To 22-årige mænd fra Litauen blev fredag aften anholdt for tyveri i Viborg. I dag blev de begge idømt straksdomme og udvisning af Danmark.

Så der var altså kort proces, da to 22-årige mænd fra Litauen røg i kløerne på Midt - og Vestjyllands Politi fredag aften, da de, efter et tip fra en borger, blev standset og anholdt af politiet.

De to mænd var kørende i en bil med stjålne nummerplader, og i bilen fandt politiet tyvekoster fra blandt andet et indbrud begået den 25. april i Viborg.

60 og 20 dages fængsel

Lørdag morgen blev de to mænd afhørt med hjælp fra en tolk, og nogle få timer senere stod foran en dommer ved Retten i Viborg.

- De blev begge idømt fængselsdomme. Den ene 60 dages fængsel og den anden 20 dages fængsel, fortæller vagtchef hos Midt - og Vestjyllands Politi, Kjeld Nedergaard.

De to mænd blev også idømt udvisning og indrejseforbud i landet i de næste seks år. Sådan et forbud havde den ene af de dømte allerede i forvejen, derfor blev hans fængselsstraf også markant længere end hans medsammensvorne.