Litauiske minkstjælere idømt et års fængsel

De tre mænd fra Litauen, der i november blev anholdt for at stjæle 300 døde mink på Mors, er blevet idømt et års fængsel.

131210_mink_dom_0.jpg

De litauiske mænd, der stjal døde mink for 135.000 kroner i Øster Assels på Mors, skal i fængsel i et år. Det blev i dag afgjort i retten i Holstebro. Midt- og Vestjyllands Politi er sikre på, at mændene er en del af en større organiseret bande, det oplyser funktionsleder for mobiltyverigruppen ved Midt- og Vestjyllands Politi Christian Toftemark Jørgensen.

- Vi har 8 eller 9 identificerede medgerningsmænd, så de har været hvert fald 9 i alt og for at omsætte de har mink skal der være en organisation bagved som kan sørge for, de bliver pelset og solgt videre, siger Christian Toftemark Jørgensen.

Desuden var der flere beviser i retssagen, som pegede på, at tyvene også har besøgt andre minkfarme. Det var især det udstyr litauerne havde med under tyveriet, som kunne tyde på, at det også er lykkedes dem at stjæle mink andre steder. Det var blandet andet handsker, som bruges til at håndtere levende mink og en tønde, der bruges til at aflive mink.

Alle tre litauere har modtaget dommen, men ankede straflængden til Landsretten.

131210_mink_toende_0.jpg

 

2:03
Tre mænd fra Litauen blev i dag idømt 1 års fængsel samt udvisning af Danmark, efter at de i november brød ind på en minkfarm på Mors. Politiet er sikre på, at mændene er en del af en større organiseret bande, og at der var planlagt indbrud på flere minkfarme.