Litauere stoppet med tyvekoster

Tre litauere blev lørdag anholdt ved grænsen med tyvekoster fra et indbrud i Tim tidligere på dagen.

Udrykning-naer050712_2.jpg

Tre litauere på henholdsvis 30, 32 og 35 år bliver søndag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Viborg, efter de lørdag blev anholdt ved den dansk-tyske grænse.

I litauernes bil fandt politiet blandt andet en pelsfrakke og et ur. Alle tyverkosterne stammer fra et indbrud i et hus på Skovduevej i Tim tidligere på dagen.

Midt- og Vestjyllands Politi forventer, at de tre sigtede bliver varetægstfængslet. Herefter vil politiet undersøge, om de har flere forbrydelser på samvittigheden.