Litauere snuppet med computere

To mænd blev i aftes anholdt i Viborg med bilen fyldt af skole-computere.

Computer tastatur.jpg

På Lemtorpskolen nåede de knapt at opdage, at computerne var væk, før der nu er udsigt til, at de snart kommer tilbage igen.

32 computere stjålet

I alt 32 bærbare computere blev i nat stjålet fra skolen i Lemvig Kommune, men sidst på natten stoppede en patrulje i Viborg en mistænkelig Audi stationcar, og i bilen fandt betjentene de mange computere, mærket Lemvig Kommune.

Tyvene er 30 og 33 år, de kommer fra Litauen og de to bliver fremstillet i grundlovsforhør senere i dag.