Litauere kede af kriminelle landsmænd

De litauere, som kommer til Danmark for at arbejde, støtter politiets hårde kurs over for tyvebanderne fra øst.

200412_Anholdt.jpg

Tyvebander fra Litauen har trukket store overskrifter i Midt- og Vestjylland de sidste måneder.

Men der er også mange lovlydige litauere, der kommer til landsdelen for at arbejde - og de er trætte af at blive stemplet som kriminelle, ligesom de er kede af, at deres landsmænd kommer til Danmark udelukkende for at bryde loven.

- Det gør ondt i hjertet, når mennesker fra mit fødeland kommer hertil for at begå kriminalitet, siger Nedas Pilypas, der har en minkfarm i Spjald.

Han oplever selv en tendens til, at nogle danskere stempler ham som kriminel - alene fordi han kommer fra Litauen.

- Se at få dem fanget alle sammen

De litauere, som TV/MIDT-VEST har talt med, synes, at det er helt i orden, at politiet sætter kraftigt ind for at bremse de kriminelle fra øst.

- Det er bare godt. Se at få fanget dem alle sammen. Hvis de kommer her og stjæler, skal de bare i fængsel, siger Rimvydas Deveikis, der ejer et værksted i Vildbjerg.

  Over 30 litauere er lige nu varetægtsfængslet i Midt- og Vestjylland.

1:58
Over 30 litauere sidder lige nu varetægtsfænglet for tyveri i Midt- og Vestjylland. Det går ud over dem, der er i landet for at tjene penge på ærlig vis.