Listetyve på spil

Listetyve på spil

I Ikast besøgte listetyve Rema 1000 natten til mandag.

Natten til mandag fik Rema 1000 i Ikast uventede og uvelkomne gæster, der i 28 minutter havde frit spil i butikken. Gruppen af tyve var kommet ind i butikken ved at pille en tagplade af, og i de første 28 minutter tyvene var i butikken, undgik de sensorer og alarmer.

Efter 28 minutter var lykken opbrugt. Da tyvene var ved at skrue pladen bag på tobaksskabet af, gik alarmen, og arbejdsroen var brudt.

- Tyvene virker proffessionelle, når de kan være inde i butikken i 28 minutter uden at udløse en alarm, siger Bent Smedegaard, der er politikommissæri Herning til tvmidtvest.dk.

Tre minutter efter alarmen var gået, var en hundepatrulje ved Rema 1000, men tyvene var væk.