Listetyv i Hemmet

Stjal kontanter fra Brugsens kasseapparat.

RingkoebingPolitiSkildt.jpg

Brugsen i Hemmet havde torsdag en langfingret gæst på besøg.

Ved middagstid sneg en mand sig ind i butikken og stjal 8000 kroner i kontanter fra kasseapparatet.

Tyveriet blev først opdaget, da kassedamen senere åbnede kassen og opdagede, at alle sedler var væk - og på butikkens overvågningsbilleder kunne man så se hvorfor.

Lokalpolitiet i Ringkøbing oplyser, der var en lignende sag i Lyne for et par uger siden. Politiet skal nu studere overvågningsbillederne nærmere - tyven fra Hemmet kørte fra stedet i en ældre Toyota Lexus.