Limfjordsbussen lettede anker

Limfjordsbussen lettede anker

To færger skal tage turisterne med på ture mellem Nykøbing, Glyngøre og Fur - og målet er, at der kommer flere landgangssteder.

Vejret var bestemt ikke særlig turist-venligt, men den silende regn kunne ikke fjerne det gode humør, da der fredag var premiere på et nyt tilbud til turisterne omkring Limfjorden.

Det nye tiltag har fået navnet Limfjordsbussen, selv om der er tale om en færgerute med to skibe, der hele sommeren skal sejle mellem Nykøbing, Glyngøre og Fur.

De to færger Catrine K. og Chimera drives af rederiet Nordline. En tur koster 40 kroner, og der er mulighed for at få cykler med om bord.

Folkene bag initiativet håber, at Limfjordsbussen kan trække endnu flere turister til området - og at der med tiden kommer flere landgangssteder på ruten.

Se Christian Toft Bros reportage fra Limfjordsbussens jomfru-tur her:

01:27 Luk video