Limfjords-borgmestre kæmper for stormflodssikring

Syv borgmestre fra Limfjorden vil lægge pres på miljøministeren for en bedre sikring mod stormfloder.

210214_stormflod.jpg

Thyborøn kanal skal indsnævres. Det er beskeden fra de syv Limfjords-borgmestre, der i dag mødtes i Thisted. De er bange for fremtidige storme kan betyde enorme skader på byerne langs Limfjorden.

- Vi så ved Bodil, at højvandsværnet virker, men vores yderværk i Thyborøn havn er væltet. Og den udfordring står alle kommunerne med. Så det skal gøres noget, siger Lemvigs borgmester Erik Flyvholm.

En rapport fra kystdirektoratet siger, vandstanden i Limfjorden vil stige 60 cm over de næste 50 år, hvis ikke der gøres noget.

- Jeg håber, ministeren sætter gang i anlægsprojektet snart. Der er mange penge at spare, hvis vi gør noget nu i stedet for bare at vedligeholde, som vi gør i dag, siger Erik Flyvholm.

Miljøministeren ville i dag ikke udtale sig til TV Midtvest.