Ligestilling halter i Folketinget

Kun 20 procent af de Midt- og Vestjyske folketingsmedlemmer er kvinder.

Marianne Bredal.jpg

Fredag fejres Grundlovsdag og 100-året for kvindernes stemmeret. Men i Folketinget er kønsfordelingen mellem de Midt- og Vestjyske medlemmer skæv. Kun 20 procent af de valgte er nemlig kvinder.

- Hvis vi skal have mere opmærksomhed på flere kvinder i dansk politik, så må vælgerne jo vælge nogle flere kvinder ind, så der bliver mere synlighed om, at kvinder sagtens kan begå sig i politik, siger Marianne Bredal, der er folketingskandidat for Venstre i Holstebro-Kredsen.

Vanskeligt at overtale kvinder til at stille op

Marianne Bredal der har været aktiv i politik i mere end 10 år erkender, at det fortsat er vanskeligt at overtale kvinder til at stille op.

- Det er klart, at det til tider kan være et lidt barsk miljø, og der kan være en lidt barsk omgangstone, og det kan også være nogle svære sager. Og så kan det også godt være, at det bare er mere naturligt for mænd at omgås forskellige magtsituationer, siger Marianne Bredal.

Af de opstillede kandidater til det kommende folketingsvalg er 27 procent kvinder.

Hør Marianne Bredal forklare om ligestilling i politik:

0:54

Se et indslag om fordelingen mellem mænd og kvinder:

2:12
På denne grundlovsdag fejrer vi 100 året for kvindernes valgret. Men det halter med ligestillingen i dansk politik