TV MIDTVEST

Røveri mod kiosk i Holstebro

Foto: Arkivfoto TV MIDTVEST

To ukendte røvere har her til aften røvet en kiosk i Holstebro, formentlig med en pistollignende genstand.

Klokken lidt i 22 torsdag aften har to ukendte gerningsmand begået røveri mod Superkiosken på Niels Kjeldsens Vej i Holstebro. 

- Det er to unge gerningsmænd formentligt, som havde masker på, forklarer vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Claumarch.

Han uddyber, at det forlyder, at de to gerningsmænd truede personalet i kiosken med en pistollignende genstand, hvorefter de slap væk fra stedet med en karton cigaretter og kontanter. Personalet har ikke kunne oplyse nærmere om gerningsmændene. 

Politiet er lige nu tilstede i området med flere patruljer, blandt andet en hundepatrulje. Har du set eller hørt noget, så hører politiet gerne fra dig på telefon 114.