Brand ved skydebane skabte kraftig røg

Det skabte mørk røg over Holstebro, da der midt på dagen gik ild i et større græsareal på Jydske Dragonregiment.

Brand på kaserne

Skydebanen på Jydske Dragonregiment i Holstebro var kort før klokken 12 indhyllet i røg, efter der gik ild i et græsareal ved bagstopperne på banen. Røgen drev hurtigt ind over byen, og det fik adskillige bekymrede borgere til at ringe både til brandvæsenet og TV MIDTVEST. 

Normalt har kasernen selv udstyr til mindre slukningsarbejde, men i dette tilfælde var opgaven tilsyneladende for stor. Derfor kom brandvæsenet hurtigt til stedet, og seneste melding er, at de lige nu er igang med at lægge skum ud i området.    

Det er stadig uvist, hvad der forårsagede branden. De første gisninger går på, at der muligvis har været gang i noget ukrudtsafbrænding i området, men det er ikke udelukket, at det kan have været en gnist fra skydebanen, der har startet ilden. 

 

Der blev brugt masser af skum for at få bugt med flammerne på skydebanen i Holstebro.
Der blev brugt masser af skum for at få bugt med flammerne på skydebanen i Holstebro.

 

 

Opdateres ...