Lige nu: Færdselsuheld spærrer Hovedvej 11

Omkring klokken 17 fik politiet melding om et færdselsuheld syd for Tarm. Derfor er Hovedvej 11 lige nu spærret i begge retninger.

Blaa Blink, ulykke.jpg
Foto: Arkiv

Hovedvej 11, Vardevej, er lige nu spærret et par kilometer syd for Tarm på grund af et større færdselsuheld, hvor en personbil og en lastbil er involveret. 

Politiet og redningsmandskab er på stedet, og der er etableret omkørsel via Egvadvej og Teglgårdsvej for dem, der skal sydpå mod Varde, og omvendt via Teglgårdsvej og Egvadvej for dem, der har retning mod Tarm.

Ifølge vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi er det endnu uvist, hvor lang tid vejen vil være spærret.