Lig i Nykøbing identificeret: Havde ligget der i to år

Det var liget af en mand i 20'erne, der tirsdag middag blev fundet i udkanten af Nykøbing. Liget har formentlig ligget der i to år

Foto: Privatfoto

Politiet har nu identificeret liget af den mand, der blev fundet død i et telt af en hundelufter tirsdag middag i udkanten af Nykøbing.

Manden er fra 1989 og ville altså nu have været 28 år, hvis han stadig var i live.

Manden er dog formentlig allerede død som 26-årig. Politiet mener nemlig, at liget har ligget i teltet i to år, inden det blev fundet.

Der er intet der tyder på, at der ligger en forbrydelse bag dødsfaldet.

Liget blev fundet i et skovstykke i nærheden af rundkørslen mellem Næssundvej og Limfjordsvej. De pårørende er underrettet.