Lever af at spille computer

33-årige Brian Ikast Sørensen fra Skive lever af at producere videoer til YouTube, hvor han kommenterer, når han selv spiller computer.

brianfromdenmark.jpg

Når andre tager på arbejde om morgen, sætter Brian Ikast Sørensen sig ind på sit kontor. Han har gjort det til en levevej at smide videoer på nettet, hvor han kommenterer, at han selv spiller computer.

- Jeg gør det, enhver 8-årig dreng drømmer om, siger han. 

Siden 2006 har han lagt over 600 videoer på nettet. Det har gjort ham så populær, at han har fået 71.000 følgere på YouTube og 15.000 følgere på Facebook under sit alias BrianFromDenmark. Derfor kan han leve af reklamepenge. 

- Jeg lever min drøm. Det er ikke noget, jeg bliver millionær på lige nu, men hvem ved, måske kommer jeg en dag til at tjene rigtig gode penge på det her, siger han.

Brian Ikast Sørensen har kone og tre børn. Alligevel bruger han omkring 50 timer om ugen på sit arbejde.

Via linket her, kan du se Brian Ikast Sørensens film på YouTube. Og herunder vil du kunne se vores indslag om ham. Her kan du bl.a. se hans mor fortælle, hvad hun synes om sønnens job.

2:22
Brian Sørensen fra Skive har sagt sit job op på en fabrik. Nu lever han at at spille computerspil og har 71.000 følgere på Youtube.