Lettet minkavler: Fald i indbrud

Færre indbrud hos landets minkavlere skyldes lavere priser fpå minkskindene og bedre tyverisikring af farmene

Efter to gange, hvor tyve forsøgte at stjæle skind, var minkavler Kurt Dalby parat til at strække sig langt for mere tryghed. Foto: Morten Thomsen

Minkavlerne sover roligere om natten. Der sker nemlig langt færre indbrud eller forsøg på det. I 2012 var der 15 minktyverier i det midt- og vestjyske. I løbet af 2014 havde tyvene kun for lange fingre fire gange, og tal fra 2016 viser, at der altså sker færre indbrud. Der var der nemlig igen tale om fire indbrud.

En af dem, der kan mærke, at antallet af indbrud er faldet, er minkavler Kurt Dalby fra Engesvang. Han har tidligere haft to indbrudsforsøg, men ikke de seneste to år:

-  Det er en forfærdelig følelse ikke at føle sig tryg i sit eget hjem. Det er også derfor vi har fået sat en masse ekstra videokameraer op på hele farmen, så nu kan jeg holde øje i stedet, hvis der skulle ske noget. Og samtidig har vi strøm i det elektriske hegn, så hvis nogen klipper det over,  går en alarm i gang, siger Kurt Dalby.

Efter to gange, hvor tyve forsøgte at stjæle skind, var kurt Dalby parat til at strække sig langt for mere tryghed. Men dialog med politiet har hjulpet på problematikken.

- Vi holdt for to år siden et stort møde med minkavlerne her i området, hvor vi forklarede dem om sikkerhed. Får man skiftett sine koder, har alle adgang til de samme koder. Vi havde en rigtig god drøftelse med dem om, hvad de måske kunne gøre for at forebygge indbrud. Og så tror jeg, man skal kigge på, at minkpriserne er faldet. Og dermed er det måske knapt så attraktivt at stjæle mink, siger politiinspektør, Ole Henriksen, Midt- og Vestjyllands Politi

Kurt Dalby har også et par andre kort i ærmet og er med egne ord sikret "i den høje ende ". Men den bedste sikring er formentlig de lave priser på skindene. For tre-fire år siden kostede et skind godt og vel 600 kroner.  På den aktuelle auktion hos Copenhagen Fur koster et skind i dag 305 kroner. 

02:10

Årsagen er lavere priser for minkskindene og bedre tyverisikring af farmene:

Luk video