Lemvig travle med kuglepennen

Lemvig Håndbold har for alvor haft travlt med at sikre truppen til næste sæson. Fire spillere har fået forlænget deres kontrakt.

Selv om det er afgørelsens time i Lemvig, som kæmper for overlevelse i Jack & Jones Ligaen, så har klubben alligevel haft overskud til at tænke fremad.

Fire spillere har forlænget med klubben. Der er tale om Martin Allentoft, Klaus Thomsen, Stian Jørgensen og Jeppe Fruensgaard, som alle har forlænget med to år.

- Det er vores målsætning, at vi som udgangspunkt vil lave mellemlange aftaler med vores spillere. Det er en lidt speciel sag at lave aftaler på nogle nye markedsvilkår i håndboldsporten, men jeg er meget glad for at kunne blive enige med disse fire spillere, siger Mogens Agger, sportsdirektør i Lemvig Håndbold.