Lemvig-Thyborøn forlænger med Nørgaard

Lemvig-Thyborøn forlænger med Nørgaard

Lemvig Thyborøn håndbold har gjort et lille scoop ved at forlænge kontrakten med en af ligaens største profiler.

Det er Søren Nørgaard, der har valgt at skrive under på en ny kontrakt med den vestjyske klub.

Søren Nørgaard har ellers haft en forrygende sæson. Som nummer to på topscorerlisten har han spillet sig op som en af ligaens mest eftertragtede spillere.

Men Lemvig trak det længste strå på trods af henvendelser fra både danske klubber og en enkelt klub i udlandet.

- Det var da attraktivt og kunne være et sjovt eventyr, men jeg ville rigtig gerne give den gas i Lemvig-Thyborøn Håndbold og i Team Auction, som jeg bruger meget tid på. Så det vægtede højere end at tage et smut til udlandet, siger Søren Nørgaard i dag til TV MIDTVEST.