Legindvejlebroen skal under stor renovering

Fuger og afløb holder ikke evigt, derfor skal broen ved Mors nu have en kærlig hånd.

Arkivfoto

Frem til efteråret må bilister, der skal over Legindvejlebroen, væbne sig med tålmodighed. I et halvt år bliver fartgrænsen indskrænket fra 80 til 50 km/t. Det skyldes, at fuger og afløb skal skiftes ud.

Af to omgange vil der kun være et spor ledigt, men hos Vejdirektoratet regner de ikke med, at det ellers giver de store gener for trafikanterne.

- Der vil altid være et spor tilgængeligt i hver retning, på nær når arbejdet to gange undervejs skifter fase. Disse faseskift vil vare et par dage, siger Henrik Olischer Nielsen fra Vejdirektoratet.

Foruden trafikanterne vil også andre skulle bære over med renoveringen.

- Samtidig kan det heller ikke undgås, at arbejdet i perioden kan give anledning til støjgener for de nærmeste beboere, hvilket vi selvfølgelig beklager, siger Henrik Olischer Nielsen.