Lavt sygefravær i Vesthimmerland

Kommunalt ansatte i Vesthimmerland i bund med sygedage

De ansatte i Vesterhimmerlands Kommune ligger i bund når det drejer sig om sygedage, og topper dermed lands-statistikken for 2014.

Vesthimmerland havner med et gennemsnit på 10,38 fraværsdage pr. fuldtidsmedarbejder på en suveræn andenplads, kun overgået af Samsø med 10,3.

- I Vesterhimmerlands Kommune  har vi ganske enkelt sat fokus på sygefraværet og fulgt op med samtaler med medarbejderne. Der er jo mange ting som spiller ind ved sygefravær, f.eks. arbejdsmiljø og kollegialt samarbejde, siger borgmester Knud Kristensen.

Konkret vælger kommunen at sætte professionelt ind, hvis der opstår problemer med arbejdsmiljøet. Det kan være der er brug for at omplacere medarbejdere, eller give dem nye arbejdsområder, fortsætter borgmesteren

- Det er vigtigt, at alle medarbejdere føler sig godt tilpas, når de møder ind på job. Det synes jeg der bliver gjort et stort arbejde for skal virke i dagligdagen, slutter borgmesteren.

Vesterhimmerland placerer sig da også et pænt stykke under landsgennemsnittet for sygefravær, som er på  12,64. 

På tredjepladsen kommer i øvrigt en anden kommune her fra landsdelen, Lemvig, med 10,57 fraværsdage, mens Thisted og Viborg indtager femte- og niende-pladsen, med henholdsvis 11 og 11,38 fraværsdage.

I bunden ligger Ballerup Kommune med et gennemsnit på 17,12 sygefraværsdage pr. fuldtidsmedarbejder.