Laveste frafald på erhvervsuddannelse i fem år

På fem år er antallet af unge, der hopper fra erhvervsuddannelsen på UU-Nordvestjylland det første år halveret.

I følge en ny frafaldsstatistik fra UU-Nordvestjylland er antallet af unge, der hopper fra uddannelsen før tid halveret, det skriver Folkebladet Lemvig.

I 2010 var det 23% af de unge, der sprang fra uddannelse det første år, i 2015 var det 11,5%.

- Det er en rigtig fin udvikling, der kan forklares med mange mindre elementer, der er gået op i en højere enhed, siger Jens Knudsen, der er vicedirektør på UCH.

Han mener, at et tættere samarbejde med virksomheder er vejen til en bedre forståelse hos de unge for, hvad en erhvervsuddannelse kan byde på.