Lavere skat i Vestjylland

Unge flygter fra Vestjylland. Fremtidsforsker vil justere på skatten for at holde på de 20 - 30-årige.

skatwww.jpg

Det er især kommunerne i Region Midtjylland, der oplever at de 20 - 30-årige forlader området, hvor kun Aarhus har vækst.

Lavere skat i Vestjylland

Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, mener at lavere skat i Vestjylland kan løse problemet, skriver Midtjyske Medier.

 - Forestil dig, hvad det ville have af effekt, hvis man i Ringkøbing og Skjern skulle betale ti procent mindre i skat end i Aarhus. Det kan jeg sagtens se for mig, siger Jesper Bo Jensen.

Danmarks største plejehjem

Han frygter, at den vestlige del af Jylland ellers vil ende som Danmarks største plejehjem.

I perioden fra 2006 til 2010 har Ringkøbing-Skjern kommune mistet 1278 unge i alderen 20 til 30 år, mens kommuner som Holstebro, Herning og Skive hver har mistet omkring 1000 unge.

Til gengæld er der kommet 7322 flere til Aarhus, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

 

2:10
Der skal mere end penge til, hvis de unge midt og vestjyder skal vende hjem igen. Især mulighederne for et spændende job ligger i høj kurs.