Lauge Larsen ny gruppeformand for S i Morsø

Lauge Larsen er ny gruppeformand for Socialdemokraterne i Morsø Kommune, efter Viggo Vangsgaard har trukket sig på grund af samarbejdsvanskeligheder.

Tidligere borgmester i Morsø Kommune Lauge Larsen er ny gruppeformand for Socialdemokraterne i Morsø kommune. Han overtager efter Viggo Vangsgaard, der på et møde mandag trak sig fra posten, det skriver limfjordupdate.dk.

- Der har været kritik af, at jeg har haft et tæt samarbejde med borgmesteren, det er nok især det, der har været kritik af. På nogle bormestermøder som gruppeformænd er indkaldt til, blev der orienteret om ting, der ikke blev videregivet til gruppen. Det kan man simpelthen ikke, fordi det er tit nogle hemmelige ting, siger Viggo Vangsgaard. 

Man skal ikke forvente de store ændringer, det er ikke min strategi. Viggo har gjort det godt, jeg vil fortsætte en samarbejdslinje. Det kan godt være, vi vil stramme kravene til et par ting, nu må vi se, men det skal vi jo være enige om.

Lauge Larsen, Ny gruppeformand, Socialdemokraterne Morsø Kommune

Han har i øjeblikket ingen planer om at forlade Socialdemoraterne. 

- Det kommer an på hvilken linje, der bliver lagt. Hvis man ikke ønsker at deltage i møder med andre partier, og forsøge at få nogle løsninger i gennem til glæde for borgerne, så kan jeg ikke se mig i gruppen mere, siger den afgående gruppeformand til limfjordupdate.dk.

Ikke store ændringer i vente

Selvom der nu kommer formandsskifte, vil det ikke føre til store ændringer i gruppen, lyder meldingen fra Lauge Larsen.

- Man skal ikke forvente de store ændringer, det er ikke min strategi. Viggo har gjort det godt, jeg vil fortsætte en samarbejdslinje. Det kan godt være, vi vil stramme kravene til et par ting, nu må vi se, men det skal vi jo være enige om, siger han.

Selvom Lauge Larsen nu er tilbage som gruppeformand, er det endnu ikke besluttet, om han skal være partiets bormesterkandidat.

- Det har ikke noget med det at gøre, Viggo trak sig jo selv. Jeg har ikke taget stilling til det endnu, nu må vi se, hvad det ender med, siger han. 

Der er kommunalvalg i 2017