Lastbil tabte kemikalier

Lastbil tabte kemikalier

Fare for kemikalieudslip. Politiet har afspærret Ulvedalsvej ved Kjellerup. En lastbil tabte farlige kemikalier på vej rundt i rundkørsel.

Ved middagstid mandag tabte en lastbil flere kemikalietønder på Ulvedalsvej ved Kjellerup. Kemikalierne er brandfarlige og kan udsende dampe. Derfor har politiet afspærret området.

Brand og redning er på stedet og i gang med at rydde op.

Lastbilen var på vej rundt i en rundkørsel da lasten rev sig løs, sandsynligvis fordi den ikke var blevet spændt ordentligt fast. Bilen blev lastet i Oslo.