Lastbil med kobber stjålet fra Vestas

Natten til torsdag blev der blevet stjålet en lastbil fra Vestas. I lastbilen var der kobbertråd til en værdi af over 100.000 kroner.

Lastbilen blev stjålet fra en aflåst lagerhal på Vestas Aircoil i Lem ved Ringkøbing. Lastbilen er lille og hvid og af mærket Mercedes Sprinter. Politikommissær fra Ringkøbing Politi Irvin Christensen fortæller til TV/MIDT-VEST, at lastbilen er forsvundet i løbet af natten, men de ved ikke hvornår. Derfor vil politiet gerne kontaktes, hvis der er nogen, der har set lastbilen. Nummerpladen på den stjålne lastbil er XC 97 384.

Politiet kan kontaktes på 114