Lasse Mikkelsen på landsholdet: En drengedrøm

For første gang er Skjerns Lasse Mikkelsen udtaget til det danske landshold. Udtagelsen kommer efter en flot sæson af playmakeren.

040615lassemikkelsen.jpg

Beskeden fra landtræner Gudmundur Gudmundsson dumpede ind i Lasse Mikkelsens mailboks i går. Skjern-spilleren er for første gang udtaget til landsholdet.

- Det er stort. Det er en drengedrøm og noget jeg har kæmpet for i mange år. Så det er rigtigt dejligt, sikker Mikkelsen.

Den 27-årige playmaker er udtaget til den trup, der skal møde Polen den 20. juni i forbindelse med lodtrækning til EM 2016.

- Vi er 18 mand, der skal kæmpe om spilletid i én kamp, så jeg håber, at det kan blive til noget spilletid. Men det er dejligt at være inde i billedet, siger han.

Udtagelsen kommer efter playmakeren har spillet en flot sæson i de grønne farver for Skjern. I marts blev han kåret til årets pokalfighter.

- Hårdt arbejde betaler sig og ovenpå en flot sæson med Skjern, så er det rigtig dejligt, at få den her bonus med, siger Lasse Mikkelsen.

Lasse Mikkelsens holdkammerat Nikolaj Markussen er også udtaget til kampen.

Resten af landstrænerens trup:

Målmænd:Kevin Møller, SG Flensburg-HandewittKim Sonne, THW Kiel

Fløje:Johan Hansen, Skanderborg HåndboldPatrick Wiesmach, Team Tvis HolstebroCasper U. Mortensen, SønderjyskEMagnus Landin, KIF Kolding København

Stregspillere:Alexander Lynggaard, St. Raphael VarAnders Zachariassen, SG Flensburg-HandewittSimon Hald, Aalborg Håndbold

Bagspillere:

Peter Balling, Team Tvis HolstebroMartin Larsen, Aalborg HåndboldMorten Slundt, Aalborg HåndboldMads Mensah Larsen, Rhein-Neckar LöwenMorten Olsen, St. Raphael VarNikolaj Markussen, Skjern HåndboldLasse Mikkelsen, Skjern HåndboldFrederik Clausen, GOGMichael Damgaard, Team Tvis Holstebro