Låsby-Svendsen i kamp med SKAT

Jens Peter Svendsen skylder tilsyneladende SKAT 57,4 mio. kroner, og i denne uge har SKAT forsøgt at få handelsmanden Jens Peter Svendsen begæret konkurs.

Den 79-årige handelsmand fra Låsby er nu i åben kamp med skattevæsnet. SKAT forsøger nu at inddrive al den ubetalte skat og gæld, men de mener, at han skylder mere i skat end hans hundrede af ejendomme er værd. et skriver Jyllands-Posten i dag.

Skat mener, at Jens Peter Svendsen skal betale omkring 57,4 mio. kroner til det offentlige. Det er både ny og gammel skat, ubetalt arbejdsmarkedsbidrag, moms og bøder. Desuden viser det sig, at han ikke har afleveret selvangivelse siden 2003.

I mandags ved Skifteretten i Viborg skulle han så møde op, men her lykkedes det hans erhvervsadvokater at få udsat sagen i foreløbig et par måneder, da de ikke havde haft mere end fire dage til at se på sagen.

Se indslaget her:

01:32 Luk video