Lars Rasmussen ude af VM-trup

Lars Rasmussen blev den lille, da landstræner Ulrik Wilbek i dag satte navne på VM-truppen.

Anders Eggert fra Skjern blev den store i kampen mod Lille-Lars. 32-årige Lars Rasmussen har ellers været med til de seneste tre slutrunder, hvor han har været en sikker substitut for Lars Christiansen. Men når landsholdet drager til VM i kroatien i januar er Anders Eggert ny mand på holdet. Det kom frem, da landstræner Ulrik Wilbek i dag præsenterede sin VM-trup i Silkeborg.Med i truppen var også Mads Nielsen fra Bjerringbro-Silkeborg. Både han og Eggert får dermed sin slutrundedebut.