Lars Løkke: Beslutningen er truffet

Statmister Lars Løkke Rasmussen fastslår, at det nye supersygehus skal bygges i Gødstrup.

Det nye vestjyske supersygehus skal bygges i Gødstrup - og ingen andre steder.

Sådan lød budskabet fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han torsdag var på besøg i Skive.

Statministeren kunne slet ikke forestille sig en situation, hvor regeringen og Dansk Folkeparti ikke vil godkende den akutplan for Nordvestjylland, som Region Midtjylland nu er blevet bedt om at udarbejde.

-Hvis Dansk Folkeparti ikke er tilfreds med den plan, som Region Midtjylland fremlægger, kan de så nedlægge veto mod sygehuset i Gødstrup?

- Hvis og hvis og hvis. Der er truffet en beslutning om, at der bygges et nyt supersygehus i Gødstrup. Den plan hviler på, at det går hånd i hånd med, at der er tryghed i Holstebro-området og i nordvest, sagde statsministeren blandt andet.

Hør et længere interview med Lars Løkke Rasmussen: