TV MIDTVEST erfarer: Lars Løkke Rasmussen trækker sig som formand

Lars Løkke Rasmussen har forladt hovedbestyrelsemødet. Og trukket sig som formand.

Lars Løkke Rasmussen
Foto: TV MIDTVEST

TV MIDTVEST erfarer at Lars Løkke Rasmussen har trukket sig som formand for Venstre og forladt hovedbestyrelsesmødet i Brejning.

En kilde i Brejning beskriver det som at "Lars er gået. Fysisk og som landsformand".

Kristian Jensen tilbyder at trække sig som næstformand, erfarer TV MIDTVEST.

TV MIDTVEST's Klaus Knudsen Pedersen er foran det hotel i Brejning, hvor Venstre holder møde. Han beskriver stemningen som "fuldstændig elektrisk".

- Venstre havde varslet en kommentar til pressen klokken 10, men de er stadig ikke kommet. Det er helt tydeligt, der er noget stort igang, siger han.

Kristian Jensen har tidligere bekræftet, at han allerede i søndags foreslog Lars Løkke Rasmussen, at de begge skulle trække sig. Det ville Lars Løkke Rasmussen ikke, men har nu ændret holdning efter mødet med sit partis hovedbestyrelse.