Lars Krogh vælger Kolding IF

Håndbold-profilen Lars Krogh Jeppesen forlader Bjerringbro-Silkeborg til fordel for Kolding IF fra næste sæson.

BSV.jpg

Efter tre år hos Bjerringbro-Silkeborg skifter den tidligere landsholdsspiller Lars Krogh Jeppesen til Kolding IF. Det skriver politiken.dk. Selv vil han ikke be- eller afkræfte:

Alt bliver meldt ud i løbet af nogle uger. Jeg kan kun sige, at jeg ser frem til et nyt spændende kapitel i min karriere, siger Lars Krogh Jeppesen til politiken.dk

Den 31-årige venstrebacks tid i BSV har været præget af flere skadesforløb og begrænset spilletid. Især angrebsspillet har Jeppesen savnet:

- Jeg har været skadefri i lang tid nu, og derfor ser jeg frem til fortsættelsen af min karriere. Og det skulle gerne blive sådan, at jeg af og til kan få lov til at deltage i angrebsspillet i min nye klub.