Lang liggetid på huse

Der går år før mange boliger i Midt- og Vestjylland bliver solgt. Det viser en opgørelse fra Boliga.dk.

hussalg.jpg

Til salg-skiltene står længe i det midt- og vestjyske. Ifølge en ny opgørelse fra Boliga har hvert andet hus i Lemvig og Struer været til salg i over et år.

I Lemvig Kommune har en fjerdedel af sælgerne haft deres hus til salg i mere end to år, og ifølge Boliga så er der et opdelt boligmarked.

- Vi kan desværre se, at land- og yderkommunerne bliver ved med at have lange liggetider, og at opsvinget i byerne ikke har forplantet sig videre ud. Som sælger er der ikke meget andet at gøre end at sætte prisen ned, eller pille boligen af markedet og håbe på bedre tider. Spørgsmålet er, hvornår de kommer, siger bolig-direktør Ricco Zuschlag i en pressemeddelelse.

I Herning, Favrskov og Silkeborg er der mængden af huse, der ikke når at blive solgt betydeligt lavere.

Nedenunder kan du få et overblik over, hvor mange huse (i procent) der stadig er til salg efter et år i de midt- og vestjyske kommuner.

Lemvig 50,0%

Struer 49,6%

Thisted 44,1%

Vesthimmerlands 44,8%

Morsø 43,7%

Ringkøbing-Skjern  40,1%

Skive 37,9%

Ikast-Brande  34,1%

Holstebro 28,6%

Viborg  28,3%

Herning 26,1%

Favrskov 25,3%

Silkeborg 20,2%