Landsretten stadfæster i Handbjergsag

Torsdag blev de tre tiltalte i Handbjerg-sagen også kendt skyldige ved Vestre Landsret i Viborg.

hadnbjerg.jpg

Vestre Landsret i Viborg slog det i dag fast - der var tale om vold med døden til følge i en sag fra Handbjerg, hvor en 50-årig mand døde efter at være blevet gennembanket.

 - Vi har stadfæstet skyldsspørgsmålet og strafudmålingen, konstaterer sekretær Jan Madsen ved Vestre Landsret.

Dermed stadsfæstede landsretten den dom, som to mænd og en kvinde fik ved retten i Holstebro i november 2012, hvor de to mænd og en kvinde fik henholdsvis otte, seks og to års fængsel.

39-årige Brian Bøgild Poulsen fik otte års fængsel, 21-årige Tania Pedersen fik seks år, mens 27-årige Jesper Christensen blev idømt to års fængsel.

Dræbt i sommerhus

Den 31. oktober 2011 blev 50-årige Knud Ole Johansen overfaldet i sit sommerhus i Handbjerg. Et overfald der var så voldsomt, at han døde af sine kvæstelser tre uger senere.

Knud Ole Johansen blev slået og sparket i hovedet og på kroppen, og han fik revet et øre delvis af.