Landsretten skærper dom for brand-kommentar på Facebook

39-årig kvinde kommenterede artikel om brandattentat på moské: "Jeg vil oz gerne give en liter benzin"

vestre_landsret.jpg

"Jeg hopper med vognen. Jeg vil oz gerne give en liter benzin".

Sådan skrev en 39-årig kvinde i august sidste år i en debat-tråd på Facebook-gruppen "Nej til moskeer - oprigtig".

Dengang fik hun tildelt seks dagbøder af 500kr ved retten i Herning, den dom ankede anklageren. Og da sagen kom til landsretten i dag blev dommen ændret til 40-dages betinget fængsel med samfundstjeneste i stedet.

Kvinden var tiltalt for at overtræde straffelovens paragraf 136, der handler om offentlig tilskyndelse til en forbrydelse.

Facebook-debatten tog udgangspunkt i en artikel, der fortalte om et brandattentat på en moské i København. Den 39-årige kvinde erkendte allerede i retten til grundlovsforhøret, at det var hende, der skrev kommentaren, men hun afviste, at hun dermed opfordrede til en forbrydelse.

Hun forklarede, at hun slet ikke tænkte sig om, og at det var "det dummeste, hun nogensinde havde gjort".